Danske Eva Maria Sigvardt bor i Spanien og lever sin drøm ud. Her arrangerer hun rideture for turister og arbejder med andalusiske heste, som de populært kaldes. Det rigtige navn for racen er Pura Raza Española – forkortet PRE.
Solen stiger langsomt op over Sierra Almijara. Fire gråskimlede andalusiere med ryttere står og skutter sig i januarkulden parate til at påbegynde dagens tur. Om nogle timer er temperaturen steget til 15 plusgrader.
Eva Maria Sigvardt instruerer de tre turdeltagere i, hvad der venter dem på dagens tre timer lange tur i bjergene. Susan, en englænder, er lidt nervøs. Hun har ikke siddet på en hest i 20 år og ved ikke, om hun kan klare det.
Hestene er rolige og vant til nybegyndere. ”Tag det bare roligt og følg mig, så kommer det til at gå godt,” siger Eva Maria og rider først forbi skiltet Parque Natural de Sierra Tejeda y Almijara. Det er navnet på nationalparken i de bølgende grønklædte bjerge fem mil øst for Malaga. Forude rejser bjergtoppen La Maroma sig 2068 meter over havet. Bjergtoppen er i dag dækket af et tyndt lag sne.
For danske Eva Maria Sigvardt er dagens tur resultatet af en drøm, der strækker sig 20 år tilbage i tiden. En drøm, der begyndte med et au-pair job i New York som 18-årig og med gode kontakter, der ledte videre til Argentina. Her kom hun i nærkontakt med både heste og et nyt sprog. Med spansk som andetsprog kom Eva Maria tilbage til Danmark og studerede en tid økonomi. Hun fik job hos Tjæreborg og Sterling Airways i Madrid, og senere hos et spansk foretagende.
Ejendomme og Heste.
”Det var gennem årene i Madrid, at jeg begyndte at komme ned til Andalusien, og tanken om at købe jord voksede frem. I baghovedet vidste jeg hele tiden, at jeg ville have heste. Jeg har redet en del som ung pige og jeg ville gerne tage det op igen,” fortæller hun.
Gennem danske bekendte fik hun et tip om bjergbyen Cómpeta , der var en af de mange glemte byer i Andalusien, som var ved at blive tømt for mennesker. Hun købte et hus på et bjerg, El Mosquin, og sørgede for, at hun fik stort set alle jorderne rundt omkring med i købet.
”På det tidspunkt så jeg det mest som et dejligt sted at tage ud til for at slippe væk fra storbyen Madrid. Jeg anskaffede en hest, og samtidig fik jeg nogle opfordringer om at arbejde med danske ejendomsmæglere i området. Jeg talte jo spansk og forstod, hvordan samfundet fungerede med alle papirer og tilladelser,” fortæller hun.
Det blev til flere heste og flere mægleropgaver, og til sidst besluttede Eva-Maria sig for at forlade Madrid og lægge det faste arbejde bag sig. Det er 15 år siden, og allerede da begyndte hun med guidede hesteture i bjergene. Hun startede samtidig med at planlægge opbygningen af nye stalde på den stejlt skrånende bjergside, og langsomt begyndte ideen om at forsørge sig ved hjælp af hestene at vokse frem.
”I
I st stI starten var det svært for turisterne overhovedet at finde til Cómpeta og at finde mig og mine heste var endnu sværere. Men for seks år siden bestemte jeg mig for at satse ordentligt og begyndte at markedsføre mig selv mere aktivt. Havde jeg ikke haft ejendomsmæglerjobbet ved siden af, er det tvivlsomt, om det havde fungeret,” siger hun.I dag har hun 16 andalusiere og nogle spansk-arabiske heste i sin stald, og har etableret sig lokalt og på Internettet under navnet Los Caballos del Mosquin. ”Jeg havde en stor gruppe af svenske hesteeksperter, hestemassører, hestepsykologer og hesteejere her for nogle måneder siden, som havde fundet mig på Internettet. Gennemslagskraften på Internettet er fantastisk. Det ville have taget mig mange år at opnå samme resultater på andre måder,” siger hun.
Historisk Landskab.
Den lille gruppe heste bevæger sig langsomt gennem nationalparken. Området omkring Cómpeta har en lang historie om hårde kampe mellem muslimske afrikanere og kristne, her hærgede banditgrupper (som i dag har deres eget museum), og her gemte republikanerne sig under den spanske borgerkrig for Francos tropper. Når man opholder sig i bjergene – enten til fods som mange vandrere fra hele Europa – eller til hest, forstår man, hvor let det var at holde sig uden for fare i årevis.
Turen går mellem pinjetræer og krydderurter højest oppe, gennem floder, vandløb og gamle vandingskanaler til dale med oliven- og mandeltræer. En barskere og længere tur går til en grotte fyldt med stalakitter og stalakmitter.
Det går over al forventning for Susan, Skrækken for at sætte sig op på den statelige andalusier har måttet vige for fascinationen af de vældige bjerge på den ene side og det glitrende Middelhav på den anden. For bare nogle dage siden var luften så klar, at man kunne se Rif-bjergene i Marokko og det Afrikanske kontinent rejse sig tydeligt på den anden side af havet.
Susan har allerede bestemt sig for næste gang at tage med på nogle af Eva Marias to- eller tredagesture gennem dele af de 407 kvadratkilometer som nationalparken beskytter mod bebyggelse.
På trods af afstanden fra Costa del Sol og trods de skrækindjagende serpentinerveje op i bjergene er selv Cómpeta vokset kraftigt de seneste år. Da Eva Maria kom her for første gang for 20 år siden, var byen affolket med et fåtal af turister og en enkelt ejendomsmægler. I dag findes der 21 mæglere, og der bygges uafbrudt, både inde i selve byen og i landsbyer rundt omkring i bjergene.
Lyshåret Singlekvinde.
Det meste er positivt. Mange unge spaniere flytter tilbage, fordi de ser en fremtid her, og i dag behøver man ikke at rejse til kysten for at handle. Med den udenlandske indflydelse har samfundet åbnet sig på en fantastisk måde. ”Det eneste negative, jeg kan mærke, er, at spanierne i byen er blevet mindre åbne og nysgerrige, end da jeg kom hertil,” siger Eva-Maria Sigvardt.
At få hestene til at trives og virksomheden til at fungere har krævet en del stridigheder med gamle, konservative traditioner. At være en lyshåret singlekvinde som beskæftiger sig med et traditionelt mandefag, har krævet en jernvilje. At hun derudover har giftet sig og er blevet skilt og har et barn, datteren Africa, med en spanier fra byen, har man heller ikke set på med milde øjne i det gammeldags miljø.
”Selvfølgelig har det været besværligt af og til, men jeg har i hvert fald talt sproget, og det har været en stor fordel. Spansk bliver jeg aldrig, men Danmark føles endnu længere væk. Jeg rejser til Danmark hver jul, men ellers har jeg ingen kontakter tilbage der,” siger hun.
Småt og Godt.
Hø og halm får Eva Maria fra frodigere steder i Spanien. Hun får normalt foder til sine heste fra nærliggende Antequera og højsletterne omkring Cordoba og Sevilla. Under forrige års tørke var hun dog tvunget til at få halm fra Barcelona og Navarra. Korn køber hun fra en mølle i Granada. Hø og Lucerne importeres desuden fra England.
Eva-Maria klarer selv pasningen af hestene sammen med en spansk pige, der hjælper til.
Ambitionen er at mindske antallet af heste til 8 til 10 stykker med tiden. Lige nu er der dog flere end nogensinde. To føl er født og to mere er på vej. De to første føl er solgt til hesteejere i Jylland og på Sjælland.
Har andre folk i området svært ved at tage sig af deres heste, bliver der endnu flere hos Eva-Maria et stykke tid.
”Jeg har svært ved at sige nej, når folk har spurgt, om jeg kunne tage mig af deres heste. Men hvis det skal være rimeligt at passe dem, skal der ikke være for mange,” siger hun.
Det samme kan siges om antallet an ryttere. Hun vil helst ikke have, at grupperne skal bestå af mere end fire til fem ryttere ad gangen.
”Når man begiver sig ud i bjergene sammen, skal det føles personligt og nært. Bliver der for mange, forsvinder en del af oplevelsen,” siger Eva Maria.
Da gruppen kommer tilbage til udgangspunktet efter tre drøje timer, er temperaturen steget til næsten 20 grader. En varmedis ligger over Middelhavet. I dag bliver det formentlig for varmt til at se Afrikas silhuet.
Spanske Heste.
Eva-Maria Sigvardt bruger spanske heste – PRE, Pura Raza Española. Hestene passes på samme måde som alle andre heste. De får tandpleje, ormekur osv.
Det vigtigste, når det gælder om at få hestene til at gøre det godt, er, at være en god psykolog. Det gælder både for heste og ryttere. Alle som skal ride hos Eva Maria, skal hun først lære at kende. Er der ikke en god kemi mellem hest og rytter, prøves der med en anden hest. Går hesten godt med sin rytter, går den også godt, når den kommer tilbage igen, er Eva Marias filosofi.
Det er sket, at hun har sagt nej til ryttere, som har behandlet en hest dårligt. Det gælder også om at finde et godt niveau mellem heste og ryttere i gruppen. Hvis en af fire ryttere er nervøs, bliver det ofte de roligste heste, der kommer med på tur. Omvendt forholder det sig, hvis det er meget rutinerede ryttere, der skal ud i bjergene.
PRE-hestene spredtes senere over hele verden med den spanske kolonisation. Det er en udpræget ridehest, 160 cm høj i gennemsnit, og de tilladte farver er skimmel, brun og sort. Andalusieren betragtes som rar, men også livlig og følsom.
Racen.Pura Raza EspañolaHestene har været i Spanien siden 5000-tallet før Kristus. De fleste levede i Andalusien og anvendtes med succes i kampe. Gennem de mange erobringer fra de muslimske afrikanere blandedes hestene op med orientalsk blod, og det er denne race, der i dag kaldes Pura Raza Española. Efter at de muslimske afrikanere blev drevet ud, om området tilfaldt Spanien, byggedes her munkeklostre i Sevilla og Jerez som har været hjemsted for andalusieren.. Munkene tog sig af stutterierne med stærke følelser og sørgede for at holde andalusieren renracet.
Bjergbyen Cómpeta har i dag 3.000 indbyggere, hvoraf de fleste absolut er spaniere. Der findes dog 28 forskellige nationaliteter i byen – de fleste udlændinge er englændere, tyskere og hollændere. Men der findes også en stor dansk koloni på et par hundrede personer, idet danskerne var de første til at ”opdage” byen. Cómpeta ligger 600 meter over havet og afstanden til kysten er 16 km langs en snoet bjergvej.
